DU ER HER : dk flag
flag
GODT AT VIDE, til de første ture

Når du har købt en ny elcykel er der et par ting, der er gode at vide på de første ture. Også ting, som ikke nødvendigvis er specielle for en elcykel, for husk: en elcykel er også “bare” en cykel!

Vi har samlet få, men vigtige ting, du kan bruge når du cykler og ting der er gode at huske omkring brugen af din nye elcykel.

Se videoen her til højre - god fornøjelse.

img
img

SÆT CYKLEN SIKKERT I GANG

 

Hvis du normalt sætter cyklen i gang ved at træde op på den ene pedal, sætte af med den anden for så under kørsel at svinge det andet ben over stellet og sætte foden på den anden pedal, så vær opmærksom!

 

Hvis du har tændt elmotoren og hjælpefunktionen risikerer du, at elcyklen ”stikker af med dig” idet der hurtigt kommer meget fart på. Så stiger du på cyklen på denne måde, anbefaler vi, at du venter med at aktivere hjælpefunktionen til du sidder med begge fødder i pedalerne.

SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER

Hvis sikkerhedsforanstaltningerne ikke overholdes, risikerer man at gøre skade på sig selv eller på andre. Følg derfor altid sikkerhedsforanstaltningerne for at minimere risikoen for elektriske stød og personskader.

 

Læs altid den medfølgende brugervejledning grundigt før anvendelse af elcyklen. Gør dette for at lære cyklen bedre at kende og forstå, hvordan den fungerer.
 
Vi råder til at kontrollere elcyklen rutinemæssigt før hver tur. Kontrollér at ingen dele sidder løst eller er beskadigede.
 
Kørsel i glat føre: Idet nogle elcykler trækker på forhjulet, kan der i glat føre være risiko for forhjulsudskridninger, vær opmærksom på føret, og kør evt. kun i laveste niveau, eller sluk for motorhjælpen.

img
img
HJELM

LoBrug altid cykelhjelm når du cykler på din cykel (med eller uden hjælpemotor). På en elcykel er det nok at benytte en almindelig cykelhjelm. Kildemoes laver kun elcykler, der assisterer op til 25 km/t, så på en Kildemoes EGOING elcykel er en almindelig cykelhjelm god nok.

INSPIRATIONSFILM

Se filmen og bliv inspireret til et helt nyt og mere ubesværet liv på vejene. Se mere her